Louise Kragh Smykker er et af Danmarks førende mærker inden for porcelænsmykker. Siden 2004 har hun på eget værksted designet og produceret smykker med porcelænsvedhæng.
Louise Kragh er uddannet beklædningsdesigner fra Design Instituttet i Aarhus. Sideløbende med arbejdet med mode har hun beskæftiget sig autodidakt med keramik. Det er med forståelse for spændingsfeltet mellem tøjets bløde verden og keramikkens hårde taktile egenskaber at Louise Kraghs smykker bliver til. Louise formår med hendes farvevalg, overflade og form at skabe blødhed og varme i det hårde porcelæn.
Den krakelerede overflade på porcelænet træder tydeligere frem jo mere smykket bruges og fremhæver derved langsomt smykkets unikke og personlige karakter.
Louise skaber sine to årlige kollektioner rettet mod tendenserne i sæsonen. Hun arbejder med at ramme både farve og form så smykkerne kan fungere i samspil, eller være en udfordrende kontrast til modebilledet. Samtidig har Louise Kragh smykker en enkelthed som gør at mange oplever dem som tidsløse.
Louise Kragh lægger vægt på at bevare hvert vedhæng unikt i overflade og form. Derfor bliver alle vedhæng håndlavet på værkstedet i Aarhus. Med den nære produktion er det samtidig muligt at have fokus på miljø og menskelige hensyn. Alle materialer overholder de strenge danske krav og testes løbende. Louise Kragh Smykker er medlem af Dansk Ædelmetal Kontrol.